Behovet for egen sikkerhed får indsatte til at isolere sig i fængslerne. Det sker, til trods for at isolation som afsoningsform kan have flere helbredsmæssige konsekvenser.
Inde bag fængslernes mure sidder indsatte frivilligt i isolation.
Tekst, billeder og video af Nanna Baunbæk Jensen og Juliane Mackensie Højmose.
“Jeg vil gerne tilbage på den almindelige afdeling.”
Sådan lød det tidligere på året fra en indsat i Storstrøm Fængsel, der i længere tid havde siddet i frivillig isolation.
Den indsatte når kun at være tilbage blandt de andre indsatte i få dage, inden han bliver overfaldet og kørt på sygehuset.
“Efter episoden ønsker han at komme tilbage til isolationscellen for at beskytte sig,” fortæller fængselsbetjent i Storstrøm Fængsel Lasse Mejlstrup.
For den gruppe af indsatte, der enten har oplevet overfald og trusler eller generelt føler sig udsat, er valget om at gå i isolation drevet af behov for sikkerhed – ikke et ønske om at udelukke sig fra fællesskabet.
781 isolationer
Frederik Rom Taxhjelm er sociolog og forsker i frivillig isolation på Københavns Universitet i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder
“Vi ved, at mange sidder frivilligt isoleret, og de sidder der længe.”
Af hensyn til den igangværende forskning kan han ikke komme ind på det præcise antal personer.
Tal fra Kriminalforsorgen viser dog, at der blev registreret 781 frivillige isolationer i 2023. Det er med forbehold for, at nogle indsatte kan have været isoleret ad flere omgange.
Som frivillig isolant har man krav på én times frisk luft om dagen. Derudover er den indsatte som udgangspunkt låst inde i sin celle døgnets resterende timer.
For nogle ender det med at blive hverdagen.
“Vi ser indsatte, som sidder i frivillig isolation i flere måneder. I den tid er deres primære menneskelige kontakt med de fængselsbetjente, som åbner døren til deres celle et par gange om dagen,” fortæller fængselsbetjent og områdetillidsrepræsentant for fængslerne i Region Syddanmark, Niels Jensen.
“Fordi de selv har ønsket isolation, er det også kun dem, der kan ophæve den. Modsat strafcelle og tvungen isolation er der altså ikke en tidsgrænse for, hvor længe de frivillige isolanter sidder der.”
Har du også undret dig over, hvordan en hverdag i isolation er? Se denne video og bliv klogere.
Symptom på hårdt miljø
I Kriminalforsorgens seneste brugerundersøgelse fra 2015 kan man se, at 25 % af de indsatte i fængslerne under deres afsoning har oplevet trusler. 13 % svarede desuden, at de var blevet udsat for vold fra andre indsatte.
Det fremgår af undersøgelsen at to ud af tre, der har været udsat for vold, ikke fortæller det til personalet.
Betjentene udtrykker også selv, at de stadig i dag kun ser toppen af isbjerget, når det kommer til de interne magtforhold blandt de indsatte.
“Mit indtryk er dog, at klientellet i fængslet er hårdt. Der sidder stærke indsatte, som kan have interesse i at true, overfalde eller presse andre til eksempelvis at smugle stoffer,” fortæller Lasse Mejlstrup, der er fængselsbetjent i Storstrøm Fængsel på Falster.
Det kan blandt andet bunde i tidligere banderelationer, indbyrdes gæld eller et hierarki i fængslerne, hvor indsatte dømt for sædelighedskriminalitet er særligt udsatte.
Løsningen kan derfor være at gå i isolation.
Nogle indsatte vælger det også for at få en fredelig afsoning, eller hvis de generelt har fået nok af fællesskabet. De udgør dog en lille gruppe, forklarer Frederik Rom Taxhjelm. Derudover kan personalet også anvise indsatte til isolation, hvis de vurderer, at de er i fare.
“Det er til gengæld behovet for egen sikkerhed, der har drevet størstedelen af de nuværende frivillige isolanter til at gå den vej.”
Typisk bliver fængselsbetjentene opmærksomme på, at en indsat gerne vil i isolation, efter de har sagt godnat.
“De ringer over deres kaldeanlæg til en fængselsbetjent. På den måde opdager de andre indsatte ikke, at personen vil væk fra den almindelige afdeling,” fortæller Niels Jensen.
I følge ham tegner det et billede af, at de indsatte handler i frygt for deres sikkerhed.
“Frivillig isolation bliver et symptom på et hårdt afsoningsmiljø i fængslerne. Det viser, at der er noget galt på afdelingen. Ellers ville de formentlig være blevet der.”
Frivillig isolation er et symptom på et hårdt fængselsmiljø, mener Niels Jensen.
De indsatte “rådner op”
Kriminalforsorgen skriver i deres pjece “Isoleret”, at det er almindeligt at opleve psykiske reaktioner, når man sidder låst inde alene mere end 22 timer i døgnet.
Det gælder for alle, der sidder i isolation og er udenfor et fællesskab, forklarer læge og lægefaglig chef ved DIGNITY, Marie Brasholt. Uanset om det er frivilligt eller ej.
“Generelt er det usundt at sidde i isolation. Indsatte i isolation har større risiko for at udvikle eller få forværring af psykisk sygdom og for at begå selvmord.”
Forskningen peger i samme retning.
Komparative studier, som A longitudinal study of prisoners on remand, konkluderer blandt andet, at forekomsten af psykiske lidelser udviklet under varetægtsfængsling er signifikant højere for indsatte i isolation end for resterende indsatte.
Derudover viser en undersøgelse lavet af The Lancet Public Health fra 2020, at afsoning i isolation også har effekt på livet efter løsladelse for danske indsatte. Fem år efter løsladelse dør næsten fem procent af tidligere isolanter af unaturlige årsager. Tallet for indsatte, der ikke har siddet isoleret, er 2,8 procent.
Undersøgelsen er lavet på baggrund af danske indsatte, der var tvangsisolerede. Om det samme gælder de frivilligt isolerede vides derfor ikke med sikkerhed.
Frederik Rom Taxhjelm har, som en del af sin forskning, talt med nuværende indsatte, der frivilligt sidder i isoleret.
“De er godt klar over, at det er en skadelig løsning, de har valgt.”
Han fortæller, at de frivillige isolanter generelt oplever problemer med søvn og koncentrationsbesvær. De indsatte, der har siddet isoleret længere tid, beretter om følelsen af at miste sig selv og “rådne op” i isolationscellen.
Alligevel er det ikke nok til, at de ønsker at vende tilbage til den almindelige afdeling.
“Vil jeg helst risikere min fysiske sikkerhed og blive slået ned i gården eller sidde isoleret og risikere min mentale sundhed?” fortæller Frederik Rom Taxhjelm om den afvejning, de indsatte laver.
“De indsatte er dermed stillet over for et umuligt valg, og oplever som konsekvens heraf at blive tvunget til at fortsætte med at isolere sig.”
Pligt overfor rettighed
Peter Vedel Kessing er jurist og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. Han fortæller, at frivillig isolation ligger i en gråzone mellem statens pligt og den indsattes rettigheder.
“Når en person sidder i fængsel, er de under statens ansvar. Staten er altså forpligtet til at sikre, at de indsatte ikke lider overlast. På den anden side kan man ikke fratage indsatte deres ret til at isolere sig.”
Hvis situationen var omvendt, så alle indsatte var tvunget til at være i fællesskab og dermed fri for den mentale belastning i isolation, ville det stadig ikke være optimalt.
Så ville indsattes sikkerhed bare være i endnu større fare, mener Peter Vedel Kessing. Derfor er man nødt til at holde fast i den ret.
“Rettigheden til at isolere sig bliver for en gruppe indsatte brugt som en udvej for at sikre sig selv. Ikke fordi de ønsker at være låst inde 22-23 timer i døgnet, men fordi alternativet er værre. Det er ikke et valg, man reelt kan kalde frivilligt.”
Ved at gå i isolation giver de indsatte desuden afkald på muligheden for at dyrke sport, gå i kirke og tage sig en uddannelse under afsoning.
Isolationscellerne i Storstrøm Fængsel er otte kvadratmeter og magen til de almindelige fængselsceller. Foto: Kriminalforsorgen.
Mere fællesskab kan være en løsning
Det er svært at se en løsning på problemet, i forhold til at indsatte truer eller presser andre, mener Niels Jensen. De frivillige isolanter ønsker sjældent at fortælle betjentene, hvem eller hvorfor de vil væk fra den åbne afdeling.
De færreste ønsker nemlig at blive set på som en “stikker,” forklarer han.
Det bedste vil derfor være at flytte de udsatte indsatte til et andet fængsel.
“Problemet er så bare, at fængslerne i Danmark er fyldte. Det gør meget besværligt at få indsatte til at undgå isolation eller til at komme ud derfra,” fortæller Niels Jensen.
I 2023 havde landets fængsler en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på 101,2 procent i følge Kriminalforsorgen.
Niels Jensen mener derfor, at det er fængslernes opgave at kigge på, hvordan man kan skabe de bedste rammer for de frivillige isolanter.
“For det første er der generelt ikke meget tid til relationsarbejde. Derudover er der stor forskel på, hvilke forudsætninger fængslerne har for det i forhold til faciliteter.”
I Storstrøm Fængsel har de to afdelinger for frivillige isolanter med syv på hver. Udover en times frisk luft, har de indsatte også mulighed for en times gangtid om dagen med en medindsat, der også sidder på isolationsafdelingen.
Men der kan stadig gøres mere.
“På afdelingerne har de indsatte selv ønsket at have mere fællesskab. Derfor har vi på tegnebrættet at åbne en af afdelingerne mere op,” fortæller Lasse Mejlstrup.
Der er dog en grund til, at forsøget på at skabe mere fællesskab og sundere rammer for de frivillige isolanter ikke er søsat endnu.
“Det er igen et spørgsmål om sikkerhed. Der skal ikke mere til, end at én indsat modsætter sig denne løsning, og så bliver det lukket igen.”
Mangel på retningslinjer
Folketingets Ombudsmand skriver i en rapport fra 2019, at der ikke er regler om ugentlige notater af helbredsmæssig tilstand for frivillige isolanter, som ellers er et krav for tvungen- og strafisolation.
Ombudsmanden beskriver desuden, at frivillig isolation som regel sker, fordi den indsatte føler sin sikkerhed truet af medindsatte.
“Hvis man accepterer, at frivillig isolation ikke er de facto frivilligt, giver det ikke mening, at de skal have dårligere vilkår eller rettigheder,” mener Frederik Rom Taxhjelm.
I et skriftligt svar fortæller Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre, at han anerkender, at nogen indsatte går i isolation for at beskytte dem selv.
Han skriver yderligere, at han ikke ved, hvorfor der ikke gælder samme krav om dokumentation, til trods for at isolation er en veldokumenteret usund afsoningsform.
Redaktionen har forsøgt at kontakte Folketingets resterende retsordførere, samt justitsministeren. Ingen er dog vendt tilbage.